E-handel ér komplekst og du kan ikke undgå at lave fejl. Jeg var i sagens natur med til at begå mange fejl, da jeg havde ansvaret for Bilka.dk i Dansk Supermarked, nu Salling Group. En af de største fejl – eller vigtigste læringer som det hedder på konsulentsprog – var i forbindelse med udvikling af en ny platform til Bilka.dk.
Jeg gætter på, at vi mistede 1,5-2 års uvurderlig tid, som vi brugte på et vanvittigt overkompliceret IT-projekt i stedet for forretningsudvikling og på at blive bedre til at drive og vækste en ehandelsforretning.
Se med her, når jeg deler min reflektion over netop dette.